Restauranter i Hemsedal

Barn spiser suppe

På skiferien til Hemsedal finder du et godt udvalg af restauranter og hyggelige spisesteder, hvor du både kan nyde din morgenmad, frokost og aftensmad. Flere af stederne byder også velkommen til afterski og live-musik. Book skiferien til Hemsedal hos Alltime Travel eller på Skiferie.dk og smag på alle lækkerierne!

Fjellkafeen

Denne restaurant har en stor solvendt terrasse, hvor I kan blive mætte i en elgburger, pastaret eller en varm suppe. Her kan I også få hjemmebagte kager.

Placering: Hemsedal Skisenter, Hollvin Ekspress

Hollvin Restaurant & Bar

Pizza, pasta, grillretter, salater, suppe, baguetter og kage – altså noget til enhver smag finder I hos Hollvin Restaurant & Bar. mandag til lørdag er der afterski og live-musik i højsæsonen.

Placering: Hollvin Ekspress

Lodgen Spiseri

Tæt på børneområdet ligger denne restaurant og bar, hvor alle dagens måltider kan nydes til buffet, pizza, burgere, suppe og salater samt kage og kaffe.

Placering: SkiStar Lodge Hemsedal

O’Learys

O’Learys er en hyggelig sportsrestaurant til frokost og aftensmad med bar og arkadespil. Her er lidt fra hele verden med tacos, wings, burger og andet godt fra grillen.

Placering: SkiStar Lodge Hemsedal

Skigaarden

Skigaarden byder på hele tre restauranter under ét tag. I finder altså noget til alle familiens medlemmer i enten: Skigaarden Restaurant, Heimbakt Pizza og Burger & Bar.

Placering: Tindenløypa (18)

Skistua Kafé & Restaurant

Det er levende “rock’n’roll” afterski hver fredag, søndag og helligdage. På Skistua Kafé er der noget for alle med burgere, hotdogs samt retter som pasta bolognese og lasagne.

Placering: Imellem Parallellheisen (D) og Hollvin Express (E)

Stavkroa

Her finder I både Hemsedals legendariske afterskisted, natklub, Kitchenbar, Stallen Saloon og Sportsbar & Bowling. Så har det været en lang dag på ski, kan du og familien slå jer ned her.

Placering: Ved siden af Valleland

Restaurant Skarsnuten

A la carte restaurant, som er kendt for sit fremragende køkken. Der serveres morgenmad, frokost og aftensmad. Tag skiliften til Skarsnuten Hotel og spis frokost eller middag, med et af Hemsedals bedste udsigter.

Placering: Toppen af liften Skarsnuten (J)

Peppes Pizza

Peppes Pizza er en skøn pizzarestaurant, som I lige kan smutte indenom på jeres vej hjem. Restauranten ligger i bunden af Sentrumsløypa og skibussernes holdeplads.

Placering: Bunden af Sentrumsløypa (49)

Hemsedal Café

I Hemsedal Sentrum finder I denne hyggelige restaurant og bar, der til frokost har letter retter og om aftenen serverer a la carte menu med lokale råvarer.

Placering: Hemsedal Sentrum, skibussernes holdeplads

Arti Kafé

Et godt stop, hvis I skal nyde et hurtigt måltid til frokost. I kan både få kolde og varme retter, dagens suppe og afslutte med en dejlig kage.

Placering: Rampa Kjøpesenter

Kjøkkenkroken og Kroken Bar & Bistro

Her finder du helt sikker noget, som du kan lide. Med flere restauranter, barer og køkkener i en bygning, bliver det aldrig kedeligt.

Placering: Hemsetunet Apartments

Hemsedal Burger

En burger er et sikkert hit, når kræfterne skal bruges på ski. Det kan I få ved Shell i Hemsedals centrum, hvor fastfood-restauranten tilbereder en masse forskellige burgers.

Placering: Hemsedal Sentrum, Shell