Events i Hemsedal vinteren 19/20

Valle underholder

28. november-1. december 2019

Ski Test Weekend Hemsedal

Ski Test Weekend Hemsedal er en populær tradition. En bred vifte af ski- og snowboardleverandører er til stede denne weekend og lader dig prøve sæsonens ski- og snowboardnyheder – testen er naturligvis gratis. Udover skiløb byder weekenden på musikunderholdning og afterski.

Sådan foregår skitesten

Besøg nogle af de mange udstillere, som er til stede, og få gode råd og vejledning omkring, hvilke ski/snowboards, der passer til netop dig og dit niveau. Det er påkrævet at vise gyldig legitimation til udstilleren for at tage afsted til pisterne. Når du har testet skiene med et par løb, leverer du dem tilbage og får dine egne ski igen, eller du kan teste et nyt par. 

5. marts-8. marts 2020

Hemsedal Up N’ Down

Hemsedal Up N’ Down er en konkurrence for de erfarne skiløbere, men selvom man ikke er erfaren på ski, kan man stadig få glæde af konkurrencen. Det er sjovt at se på og overvære færden! Konkurrencen går ud på, at hold på 2-3 personer skal gennemføre en udfordrende bane med liftkørsel og styrtløb. Det er op til holdet selv, om de ønsker at gøre det på snowboard, alpinski eller telemark. Der er lavet en spændende bane rundt på Hemsedals forskellige løjper, hvor I kan overvære konkurrencen fra.  

12. april-21. april 2020

Påske i Hemsedal

Er I på skiferie i Hemsedal over påsken, kan I godt glæde jer til de mange forskellige aktiviteter, skisportsstedet byder på. Der er både aktiviteter på og uden for pisten. Påsken bliver fejret på hyggelig vis i Hemsedal, hvor I kan nyde skiløb i længere og lyse skidage. Der er diverse forestillinger, konkurrencer og sjove aktiviteter.

23. april-26. april 2020

SkiStar Winter Games Hemsedal

SkiStar Winter Games Hemsedal er en stor og festlig begivenhed, som afslutter den alpine konkurrencesæson med et brag af en fest. Her kommer Norges elite og unge udøvere til konkurrencer i slalom, super-G og storslalom. SkiStar Winter Games Hemsedal løber af stablen for 9. år i træk i 2020.

Find mange flere informationer her: https://www.skistar.com/da/skisteder/hemsedal/begivenheder/

Bestil skiferie til Hemsedal her: https://skiferie.danskbilferie.dk/skiferie-hemsedal.html