Aktiviteter uden for pisten

Hundeslæde

Hemsedal byder også på aktiviteter, du kan deltage i uden ski. I finder både noget indendørs og udendørs, som hele familien kan samles om. Så kan alle i familien nemlig komme med på skiferie til Hemsedal.

Snescooter kørsel

Prøv snescooter kørsel på en terrænbane i Lykkja. Dette er en glimrende variation fra skiene og er en rigtig sjov aktivitet for de fleste over 16 år.

Skøjtebane

Tag en stille skøjtetur på den hyggelige skøjtebane i centrum af byen. Det er en god aktivitet til familien, hvis benene ikke er alt for trætte.

Paragliding

I Hemsedal er der gode muligheder for at prøve paragliding. Her får du muligheden for at opleve Hemsedal fra luften, og du er garanteret en fantastisk oplevelse. Det er også muligt at prøve tandemflyvning.

Kanetur

Efter en lang dag på skiene kan det varmt anbefales at afslutte dagen med en hyggelig kanetur med hest og slæde ind igennem den fakkeloplyste skov.

Bowling

Familien kan dyste i bowling, så den mindre erfarne skiløber også har en chance for at være konkurrencens vinder.

Isklatring

Hemsedal har flere professionelle aktører, som tilbyder forskellige kurser og kan guide dig i isklatring. Hvis du ikke har prøvet det før så findes der også introduktionskurser. Det vil være muligt at klatre alene eller i grupper sammen med din guide.

Hundeslædekørsel

Med hundeslædekørsel får du en uforglemmelig oplevelse med en spændende tur op i fjeldet med hunde i front og en glimrende udsigt.