Book hytter, lejligheder og hoteller i Hemsedal i Norge

Læs alt om skiferie til Hemsedal

Børn på ski i Hemsedal

Hemsedal er et helt fantastisk skisportssted i Norden! Det er en utrolig populær skidestination blandt danske børnefamilier, der elsker at stå på ski. På denne side har vi samlet alt, der er værd at vide om skiferie i Hemsedal. Du kan læse, hvad Hemsedal som skidestination byder på, hvilke børnevenlige faciliteter der er og se et udpluk af nogle af Hemsedals hyggelige skiboliger, hvor der er plads til hele familien. Lyder Hemsedal som det perfekte skisportssted for jer, anbefaler vi dig at booke skiferien hos Alltime Travel eller på skiferie.dk. Her finder du det største udvalg af skiboliger i Hemsedal, og du kan samtidig bestille færge, liftkort, skileje og skiskole.

Mere om skiferie i Hemsedal

Hemsedal byder på eventyrligt skiløb med løjper i alle sværhedsgrader. Uanset hvilket niveau I befinder jer på, vil der være sjove nedfarter, der passer til jer. Hemsedal har et velfungerende liftsystem med 20 lifte, som fører jer op til fjeldets tre bjergtoppe. I kan herfra suse ned ad den længste pist på 6 kilometer, prøve kræfter med friløb i skoven eller lave tricks på ski eller snowboard i en af Hemsedals snowparks eller på Fun Slopen. I Hemsedals børneområde kan familiens mindste få gode oplevelser på ski. Her er der rullebånd, tallerkenlifte og gode begynderbakker for alle aldre. Også i Valles skiland er der små forhindringer med hop og bokse, som er sjovt for børnene.

Hvorfor tage på skiferie i Hemsedal?

Der er utallige gode grunde til at drage på skiferie i Hemsedal! Det er derfor også ét af vores mest populære skisportssteder, som mange skiglade familier drømmer om at tage til. Skiferie i Hemsedal byder på et varieret skiterræn. Her er der alt fra brede begynderbakker, kilometerlange nedfarter og stejle sorte piste. Alle slags niveauer kan blive udfordret og have det sjovt i Hemsedal. Der er sjove snowparks, hvor skiløbere og snowboardere kan prøve kræfter med vilde tricks og hop. Ønsker I at forlænge dagen med mere skiløb, er aftenskiløb ideelt! Her bliver nogle af Hemsedals piste lyst op, som giver en hyggelig atmosfære på fjeldet. Foruden fantastisk skiløb har Hemsedal også et stort udvalg af boliger, så I kan finde lige netop den type skibolig, I ønsker at holde skiferie i. Der er luksushoteller, hyggelige hytter og rummelige lejligheder.

Populært blandt børnefamilier

Hemsedal kan varmt anbefales til skiglade børnefamilier. Det er et fantastisk sted at starte sin karriere på ski, da der er de bedste rammer for børnevenlig skiløb og begynderbakker. Der er hele 17 kilometers grønne piste, som er ideelle for familiens nybegyndere, og i og med at der er grønne løjper helt fra fjeldets top, får I den sublime mulighed for at se en ligeså stor del af fjeldet, som hvis I var erfarne skiløbere. I bunden af skisystemet ligger der et børneområde, hvor der er tallerkenlifte, rullebånd og begynderbakker. I Valles Verden kan de små møde venlige Valle, opleve Valles show og prøve scootertaxi. Hemsedal har også suveræn skiskole, som vi varmt anbefaler til børn, så de fra begyndelsen kan lære den rette teknik og hygge sig med jævnaldrende. I Hemsedal er liftkortet gratis for børn under 7 år, hvis barnet kører med hjelm.

Gør køreturen til Hemsedal sjov

Skiferien til Hemsedal begynder allerede fra det sekund, I kører ud ad jeres indkørsel, og derfor er det vigtigt at sørge for at gøre køreturen hyggelig og behagelig for hele familien. Det kan være en god ide at sørge for at tage forskellige lege og spil med i bilen, god musik, nærende mad og tilstrækkeligt med pauser. Ønsker I at forkorte turen på en hyggelig måde, kan I vælge at sejle noget af vejen til Norge. Alltime Travel tilbyder forskellige færgeoverfarter, hvor hele familien kan komme ud, få frisk luft og strække benene. Der er god mulighed for at få lidt lækkert at spise, spille og lege. Ring til vores erfarne skieksperter på tlf. 7015 3232 for at høre mere om hvilke færgeoverfarter vi tilbyder, eller hvordan køreturen kan gøres hyggelig.

Hvilken type skibolig skal vi vælge?

Der er et bredt udvalg af skiboliger i Hemsedal, som veksler i størrelse, indretning og placering. I kan finde lige netop den type bolig, I ønsker at bo i på skiferien til Hemsedal. Alltime Travel tilbyder alt fra moderne indrettede skilejligheder, luksushoteller med central beliggenhed i hjertet af Hemsedal og charmerende lejligheder, hvor der emmer af bare fjeldhygge. Uanset om I rejser som par, familie eller en stor gruppe venner der rejser sammen, har vi boliger, der passer til jer. Hos Alltime Travel kan du se vores store udvalg af skiboliger i Hemsedal og bestille jeres favorit direkte på Alltime Travel eller skiferie.dk eller kontakte vores dygtige skieksperter på tlf. 7015 3232.

Transport og betaling med Alltime Travel og Skiferie.dk

Når du bestiller din skiferie til Hemsedal, kan du betale din skiferie online. Betalingen forgår via krypteret og sikker SSL forbindelse. Efter du har betalt sidste rate af din skiferie til Hemsedal, modtager du en voucher på mail med alt praktisk info. Har du bestilt transfer på din skiferie til Hemsedal, modtager du ligeledes separat voucher på færgen. Alltime Travel og Skiferie.dk hjælper ligeledes meget gerne med at planlægge transporten til feriestedet og gøre turen lettest mulig. Vi vil derfor meget gerne hjælpe med at bestille færgebilletter. Desuden har I mulighed for at bestille liftkort, skileje og skiskole, før I tager afsted på skiferie til Hemsedal. Derved er I fra starten sikret en rolig begyndelse på skiferien og behøver ikke at stresse med at bestille liftkort og skileje. Med Alltime Travel og Skiferie.dk er I sikret en skiferie, hvor det hele fungerer fra start til slut.  

Bestilling af skiferie i Hemsedal

Det er nemt og trygt at bestille skiferien til Hemsedal hos Alltime Travel og på Skiferie.dk. Hos Alltime Travel og Skiferie.dk er de alle garvede skiløbere, der har stået på ski i mange år, og flere har arbejdet som skiguide. Vi har alle besøgt Hemsedal, og derfor kender vi alt til skidestinationen, boligerne og området.. Et godt kendskab til både skiområdet og skiboligerne er en forudsætning for at kunne give både en kvalificeret og ikke mindst personlig rådgivning.